|
|
 |
Brugernes fotoalbum |
|
|
|
  |
|
|
|
|
|
Brugers fødselsdag: |
|
|
|
Alle der har fødselsdag i dag', Tillykke! rbj (2) bim (2) Næste fødselsdag 11/09 johansp (29) 14/09 mortil3 (25) 17/09 Danny (0) |
|
|
|
|
|
Regler og lov |
|
|
|
På denne siden finder du.:
Bidragets størrelse - Normalbidraget Hvis den bidragspligtige ikke har en høj indtægt, fastsætter vi bidraget til normalbidraget. Normalbidraget består af et grundbeløb plus tillæg. Normalbidragets størrelse bliver fastsat hvert år. I 2008 er normalbidraget fastsat til følgende beløb: Pr. måned: Grundbeløb 969 kr. + tillæg 125 kr. i alt: 1.094 kr. pr. barn. Pr. år: Grundbeløb 11.628 kr. + tillæg 1.500 kr. i alt: 13.128 kr. pr. barn. Forhøjet bidrag Når vi skal vurdere, om bidraget skal være højere end normalbidraget, lægger vi mest vægt på størrelsen af bidragspligtiges indtægt samt antallet af børn. Vi ser på bruttoindtægten (indtægten før betaling af skat og arbejdsmarkedsbidrag men efter fradrag af obligatoriske pensionsindbetalinger). Det er normalt ikke afgørende, hvad du som ansøger tjener. Størrelsen af udgifterne spiller normalt heller ikke nogen rolle. Dog tages der hensyn til den bidragspligtiges forsørgelse af egne børn. Familiestyrelsen udsender hvert år vejledende retningslinier for, hvor høj indtægten skal være, før bidraget kan blive forhøjet. De vejledende retningslinier, der gælder for 2008 er: Normalbidraget med tillæg af
Procenttillægget skal kun beregnes af normalbidragets grundbeløb. Eksempel: En far tjener 375.000 kr. årligt. Han har et barn. Da han tjener mere end 370.000 kr., fastsætter vi bidraget til normalbidraget med tillæg af 50 %. Det vil pr. måned sige 969 kr. (grundbeløbet) + 485 kr. (50% tillæg af grundbeløbet) + 125 kr. (tillægget) : i alt 1.579 kr. Du kan finde oplysning om normalbidragets størrelse i tidligere år på Familiestyrelsens netsted. Uddannelsesbidrag Der fastsættes uddannelsesbidrag, hvis den bidragspligtige har en indtægt af en vis størrelse. Hvis den bidragspligtige kun har det barn, som er under uddannelse, vil der normalt blive fastsat bidrag, hvis hans bruttoindtægt overstiger 310.000 kr. (2008). Uddannelsesbidraget fastsættes som udgangspunkt til normalbidragets grundbeløb (pr. måned 969 kr), men det kan blive højere, hvis den bidragspligtige har en høj indtægt. Antallet af børn der forsørges af den bidragspligtige kan også have betydning. Ny forældreansvarslov Den 1. oktober 2007 trådte en ny forældreansvarslov i kraft. Fokus i den nye forældreansvarslov er barnets ret til begge forældre. Derfor er udgangspunktet for forældreansvarsloven fælles forældremyndighed. Hovedpunkterne i loven. Retten kan dømme til fælles forældremyndighed. Fremover er udgangspunktet fælles forældremyndighed. Retten kan kun ophæve den fælles forældremyndighed, hvis tungtvejende grunde taler for det. Ny sag om forældremyndighed. Forældre, der ikke har haft eller har mistet forældremyndigheden før lovændringen træder i kraft, skal have mulighed for at rejse en sag for at få del i forældremyndigheden. Igangværende sager der behandles, når loven træder i kraft skal behandles efter de nye regler. Inddragelse af barnet. Alle børn skal fremover inddrages i sager om forældremyndighed, barnets bopæl og samvær, så deres perspektiv belyses. Dette kan ske ved for eksempel samtaler eller børnesagkyndige undersøgelser. Barnet kan undlade at udtale sig, hvis det ønsker dette. Samvær er et fælles ansvar. Forældrene har et fælles ansvar for at et samvær kan virkeliggøres. Forældrene deler som udgangspunkt udgifterne til transporten af barnet til og fra et samvær. Deleordninger. Det skal være muligt at fastsætte samværsordninger, hvor barnet er lige meget hos hver forælder. Ret til at blive orienteret. En forælder, der ikke har del i forældremyndigheden, skal fremover orienteres om og have adgang til at deltage i de generelle sociale aktiviteter på skoler og i institutioner. Flytning skal varsles. Forældre, der flytter indenlands eller udenlands, skal 6 uger inden flytningen give den anden forælder besked om flytningen. Dette gælder uanset, om der er fælles forældremyndighed eller ej. Varslingspligten gælder også for en samværsforælder. Hensigten er, at den forælder, der ikke flytter, får lejlighed til at bringe spørgsmål vedrørende barnets fremtidige bopæl, forældremyndigheden over barnet eller hensigtsmæssigheden af en eksisterende samværsordning op i statsforvaltningen, således at der kan ske en vurdering af, om flytning er i barnets interesse. Statsforvaltningen vil efter omstændighederne kunne træffe en midlertidig afgørelse om bopælen eller forældremyndighedssagen, indtil der foreligger en afklaring af, hvad der tjener barnet bedst. Samvær med andre. Der kan i særlige tilfælde fastsættes samvær med barnet med andre end dets forældre, når der kun er meget lidt eller intet samvær med den anden forælder. Her tænkes på samvær med f.eks. bedsteforældre eller søskende. Samarbejdschikane. Der skal ske en opstramning af praksis for fastsættelse af erstatningssamvær, og fogedretternes tvangsfuldbyrdelse af samværssager skal effektiveres. Samarbejdschikane skal have større vægt ved bedømmelsen af, hvad der er i barnets bedste, når der skal træffes afgørelse om barnets bopæl eller forældremyndigheden over barnet. Forældrenes vilje til samarbejde. Det skal have betydning for afgørelser om forældremyndighed og barnets bopæl, hvem af forældrene, der har bedst evne til at samarbejde og dermed sikre barnets samvær med den anden forælder. Afgørelser skal begrundes bedre. Domstolenes afgørelser om forældremyndighed, barnets bopæl eller samvær skal begrundes bedre. Det skal tydeligt fremgå, hvad forudsætningerne for en afgørelse er, således at der senere kan lægges vægt herpå, f.eks. hvis en samværsaftale eller afgørelse ikke overholdes. Faderskab. I visse situationer, hvor forældrene har haft et forudgående samliv eller ægteskab, skal der etableres et retligt fællesskab omkring barnet allerede fra fastslåelsen af faderskabet. Det drejer sig om de tilfælde, hvor parret har boet sammen i en periode før barnets fødsel, men hvor samlivet afbrydes før barnets fødsel eller kort tid herefter, eller hvor parret har været gift i denne periode, og hvor der ikke indgives en omsorgs- og ansvarserklæring. Samværsret. Fine ord, men det er ikke ordene alene som gør det, det er mere hvordan de føres ud i livet ! "Bedst for barnet", kan fortolkes på mange måder..... Den benyttes så mange steder i teksten, at man ganske enkelt ikke kan tage det alvorligt. Vi kender jo alle historien om drengen, som råber på ulven. Men døm selv ..... Retten til samvær 1. Lov om forældremyndighed og samvær § 16 Barnets forbindelse med begge forældre søges bevaret ved, at den der ikke har barnet boende, har ret til samvær med barnet. 2. Lov om forældremyndighed og samvær § 17 Stk 1 : Statsamtet træffer efter anmodning afgørelse om omfanget og udøvelsen af samværet og kan fastsætte de nødvendige bestemmelser i forbindelse hermed. Afgørelsen træffes efter hvad der er bedst for barnet. Stk 2 : Statsamtet kan ændre en aftale eller afgørelse om samvær, hvis ændringen er bedst for barnet, navnlig på grund af ændrede forhold. Stk 3 : Statsamtet kan afslå at fastsætte samvær eller ophæve en aftale eller afgørelse herom, hvis det er påkrævet af hensyn til barnet. Stk 4 : Justitsministeren kan fastsætte regler om overvåget samvær. 3. Lov om forældremyndighed og samvær § 26 Under en sag om forældremyndighed eller samvær kan statsamtet efer anmodning træffe afgørelse om midlertidigt samvær. Afgørelsen træffes under hensyn til, hvad der er bedst for barnet under sagen. 4. Lov om forældremyndighed og samvær § 28 Stk 1 : Statsamtet skal tilbyde forældre og børn børnesagkyndig rådgivning ved uenighed om forældremyndighed og samvær. Formålet er at hjælpe parterne til at løse konflikten under hensyn til hvad der er bedst for barnet. Stk 2 : Statsamtet kan i andre tilfælde tilbyde børnesagkyndig rådgivning om forældremyndighed og samvær, hvis der skønnes at være et særligt behov derfor. Stk 3 : Statsamtet kan undlade at tilbyde rådgivning efter stk 1, hvis det i det enkelte tilfælde findes unødvendigt eller uhensigtsmæssigt. 5. Lov om forældremyndighed og samvær § 29 Er et barn fyldt 12 år, skal der før der træffes afgørelse i en sag om forældremyndighed eller samvær, finde en samtale sted med barnet herom. Samtalen kan dog undlades, hvis den må antages at være til skade for barnet eller uden betydning for sagen. Samværsrettens omfang, udøvelse og eventuelle ophævelse Er forældrene enige om, at den af parterne, der ikke har barnet boende, skal have ret til personligt samvær med barnet, kan de frit træffe aftale om såvel omfanget som udøvelsen. Er forældrene derimod ikke enige, træffer statsamtet i henhold til den ovenstående regel i myndighedsloven § 17 efter anmodning afgørelse om omfanget og udøvelsen af samværet. Statsamtet kan også ændre en tidligere afgørelse eller aftale om samværet, hvis ændringen er bedst for barnet, navnlig på grund af forandrede forhold. Statsamtet kan afslå at fastsætte samvær eller ophæve en aftale om samvær, hvis det er påkrævet af hensyn til barnet. Den myndighed der skal træffe afgøresel er statsamtet - i Københavns kommune "Københavns Overpræcidium" - på det sted, hvor den af forældrene, der har forældremyndigheden bor eller opholder sig. Er der fælles forældremyndighed træffes afgørelsen af statsamtet der, hvor den af forældrene, der har barnet boende, bor eller opholder sig. En ophævelse af retten til personligt samvær kan efter praksis kun forventes undtagelsesvis, idet der stilles strenge krav til beviserne for, at en ophævelse er påkrævet af hensyn til barnet. Når statsamtet skal træffe afgørelse om omfanget og udøvelsen af retten til personligt samvær, vil man så vidt det er muligt, tage hensyn til de ønsker, som fremsættes af forældrene. Statsamtet tager vidtgående hensyn til de ønsker, som børn over 12 år måtte fremsætte under den samtale, som statsamtet som hovedregel skal have med disse børn, jfr. den foran citerede regel i Lov om forældremyndighed og samvær § 29. Ved afgørelsen vil man normalt lægge vægt på oplysninger om børnenes alder, afstanden mellem børnenes og ansøgerens opholdsted, ansøgerens personlige forhold og boligforhold, tidligere aftaler om samvær, børnenes daglige liv og fritidsinteresser, hvor lang tid, der er gået siden den der ønsker samvær, har set barnet. Meget lang tids manglende kontakt - omkring 5 år - kan begrunde at der ikke fastsættes samvær. Almindeligt samvær Retten til personligt samvær vil f.eks. kunne fastsættes til en eller flere af følgende muligheder : Hver anden weekend. Et besøg hver tredie weekend. Et weekend besøg hver måned. Hver anden lørdag eller søndag. Hverdagsbesøg hveranden uge, evt. hver uge. Weekendbesøgene strækker sig normalt fra fredag eftermiddag/aften til søndag eftermiddag/aften. Tidspunktet for begyndelsen og afslutningen af besøget afhænger bl.a. af barnets alder og eventuelt af offentlige befordringsmidlers køreplaner. Der kan navnlig for børn under ca 2.5 år blive tale om kortere samvær, jvf. eksempel 4, ligesom der specielt for børn i denne alder i hvert enkelt tilfælde vil blive taget stilling til, om samværet skal være med eller uden overnatning. Har den af forældrene, der søger samværet, ikke boet sammen med barnet, er man meget tilbageholdende med at fastsætte samvær i de første 4 måneder af barnets levetid, da dette almindeligvis ikke vil være bedst for barnet, medmindre forældrene er enige om omfang og udøvelse af samværsretten. Hverdagsbesøg kommer især på tale, hvor parterne bor tæt ved hinanden. Med mindre andet er aftalt, bortfalder almindeligt samvær, der omfatter juleaftensdag eller 1. juledag. Helligdags- og ferie samvær. Retten til personligt samvær i Helligdage og ferier, vil f.eks. kunne fastsættes til en eller flere af følgende muligheder : 2-3 dage i påsken, f.eks. fra onsdag aften til langfredag aften eller fra påskelørdag aften til 2. påskedag. Undertiden kan samværsret i stedet aftales eller fatsættes til at omfatte hele påsken hvert andet år. 2-3 dage i julen. Ved førstgangsfastsættelse i kontinuitet af en samlivsophævelse, vil udgangspunktet være samvær hveranden juleaften, medmindre barnet er så lille, at der ikke fastsættes samvær med overnatning. 16 dage i sommerferien, dog 8 dage for ganske små børn. Som hovedregel skal samværsret i sommerferien afvikles inden for skoleferien, selvom barnet ikke er skolesøgende. Perioden for samværets udøvelse bør så vidt muligt aftales mellem parterne inden 1. maj. Kan en sådan aftale ikke opnås, afgøres spørgsmålet af statsamtet efter ansøgning fra en af parterne. Ansøgningen bør indsendes umiddelbart efter 1. maj. Evt. efterårsferien eller vinterferien. Hvis almindeligt samvær er fastsat uden overnatning, gives der som regel ikke ret til ferie- eller helligdagsbesøg med overnatning. Almindeligt samvær, der falder i de af forældrenes valgte ferieperioder med barnet/børnene, bortfalder med mindre andet er aftalt. Den det skal have barnet på besøg, skal - medmindre andet er bestemt - hente og bringe barnet på dets bopæl og afholde eventuelle udgifter i forbindelse hermed. * Læs forældreansvarsloven. Transportudgifter skal deles lige imellem parterne. I henhold til den foran citerede regel i Lov om forældremyndighed om samvær § 28, skal statsamtet tilbyde forældre, der ikke er enige om samværet, en børnesagkyndig rådgivning med deltagelse af psykolog eller socialrådgiver. Tilbudet gælder også for børn. Statsamtes afgørelse kan påklages til Civilretsdirektoratet. Klagen sendes til statsamtet, der videresender denne med samtlige af sagens akter til direktoratet. De bilag, der har været sendt til statsamtet, samt afgørelsen må vedlægges klagen. Til toppen Gennemførelse af retten til personligt samvær. Hvis afgørelsen ikke kan gennemføres på frivilligt grundlag, må den der af statsamtet har fået fastsat omfanget af sin ret til personligt samvær, henvende sig til fogeden, dvs. dommeren på det sted, hvor indehaveren af forældremyndigheden bor eller opholder sig og bede om bistand. Hvis der er fælles forældremyndighed er det dommeren på det sted, hvor den af forældrene, der har barnet boende, bor eller opholder sig. De nærmere regler herom findes i retsplejeloven § 356 : Stk 1 : Bestemmelser om forældremyndighed og udøvelse af samværsret kan fuldbyrdes ved anvendelse af tvangsbøder eller ved umiddelbar magtanvendelse. Fogedretten er ikke ved valget af fuldbyrdelsesmåden bundet af rekvirentens anmodning. Fuldbyrdelse kan ikke ske, dersom barnets sjælelige eller legemlige sundhed derved udsættes for alvorlig fare. I tvivlstilfælde kan fogedretten udsætte fuldbyrdelsen på indhentelse af en sagkyndig erklæring. Stk 2 : Fogedretten kan tilkalde en uvildig person, eventuelt en repræsentant for kommunalbestyrelsen til at varetage barnets tarv under sagen. Fogedretten kan efter omstændighederne give en kortere udsættelse af tidspunktet for barnets udlevering eller samværsrettens udøvelse. Stk 3 : Skal tvangsbøder anvendes, fastsætter fogedretten daglige eller ugentlige bøder, der løber indtil barnet udleveres. Ved fuldbyrdelse af bestemmelser om udøvelse af samværsret kan dog fastsættes en enkelt bøde, der forfalder når en bestemmelse om udøvelse af samværsret på et nærmere angivet tidspunkt ikke efterkommes. Vejledning fra Civilretsdirektoratet til Statsamterne. Lov om forældremyndighed og samvær VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: Kapitel 1 Forældremyndighed § 1. Børn og unge under 18 år er under forældremyndighed, medmindre de har indgået ægteskab. Indhold § 2. Forældremyndighedens indehaver skal drage omsorg for barnet og kan træffe afgørelse om dets personlige forhold ud fra barnets interesse og behov. Stk. 2. Forældremyndigheden medfører pligt til at beskytte barnet mod fysisk og psykisk vold og anden krænkende behandling. Stk. 3. Forældrene kan anvende barnets indtægter til dets underhold i passende omfang og under hensyntagen til deres og barnets stilling. § 3. Har forældrene fælles forældremyndighed, og er de uenige om, hvem af dem der skal have forældremyndigheden alene, skal begge give samtykke til, at barnet forlader landet. Indehavere § 4. Er forældrene gift med hinanden ved barnets fødsel, eller indgår de senere ægteskab, har de fælles forældremyndighed. Er forældrene separeret ved barnets fødsel, har moderen dog forældremyndigheden alene, medmindre samlivet mellem ægtefællerne genoptages eller forældrene har indgået aftale om fælles forældremyndighed efter § 6. § 5. Er forældrene ikke gift med hinanden, har moderen forældremyndigheden alene, medmindre forældrene har indgået aftale om fælles forældremyndighed efter § 6. Aftale om fælles forældremyndighed § 6. Forældrene kan aftale, at de skal have fælles forældremyndighed. Aftalen er kun gyldig, når den er anmeldt til statsamtet. Er en sag om forældremyndighed indbragt for retten, kan anmeldelse ske hertil. Separation og skilsmisse § 7. Ved separation eller skilsmisse skal der tages stilling til forældremyndigheden, medmindre der tidligere er truffet aftale eller afgørelse herom. Stk. 2. Forældrene kan aftale, at de fortsat skal have fælles forældremyndighed. Aftalen er kun gyldig, når den er anmeldt til statsamtet. Er separations- eller skilsmissesagen indbragt for retten, kan anmeldelse ske hertil. Stk. 3. Skal den fælles forældremyndighed ophøre, gælder § 9. Samlivsophævelse § 8. Lever forældrene ikke sammen, eller agter en af dem at ophæve samlivet, kan hver af dem kræve, at den fælles forældremyndighed skal ophøre. Ophør af fælles forældremyndighed § 9. Skal den fælles forældremyndighed ophøre, kan forældrene med statsamtets godkendelse aftale, hvem af dem der skal have forældremyndigheden alene. Aftalen godkendes, medmindre den strider mod, hvad der er bedst for barnet. Er en sag om forældremyndighed indbragt for retten, kan aftalen godkendes af retten. Stk. 2. Er forældrene uenige, eller nægtes godkendelse af deres aftale, afgør retten under særligt hensyn til, hvad der er bedst for barnet, hvem af forældrene der skal have forældremyndigheden alene. Genoptagelse af samlivet § 10. Er der truffet aftale eller afgørelse efter § 9 om, at en af forældrene skal have forældremyndigheden alene, genindtræder den fælles forældremyndighed, hvis gifte, herunder separerede, forældre genoptager eller fortsætter samlivet. Er forældrene ugifte eller fraskilte, får de ikke på ny fælles forældremyndighed, medmindre de indgår aftale herom efter § 6. Overførsel ved aftale § 11. Forældremyndigheden kan ved aftale godkendt af statsamtet overføres til den af forældrene, der ikke har forældremyndigheden, eller til andre. Forældremyndigheden kan overføres til et ægtepar i forening, herunder den ene af forældrene og dennes ægtefælle. Aftalen godkendes, medmindre den strider mod, hvad der er bedst for barnet. Er en sag om forældremyndighed indbragt for retten, kan aftalen godkendes af retten. Overførsel til faderen ved dom § 12. Har forældre, der ikke er gift med hinanden, levet sammen i længere tid, uden at de har fælles forældremyndighed, og kræver faderen forældremyndigheden ved samlivets ophør, afgør retten under særligt hensyn til, hvad der er bedst for barnet, hvem af forældrene der skal have forældremyndigheden alene. Stk. 2. I andre tilfælde kan retten overføre forældremyndigheden fra moderen til faderen alene, hvis ændringen er bedst for barnet. Ved afgørelsen skal det tillægges vægt, om indehaveren af forældremyndigheden uden rimelig grund hindrer gennemførelsen af samvær. Ændring ved dom § 13. Er forældremyndigheden ved aftale eller dom tillagt en af forældrene alene, kan retten, når særlige grunde taler derfor, overføre forældremyndigheden til den anden, hvis det er bedst for barnet, navnlig på grund af væsentligt forandrede forhold. Ved afgørelsen skal det tillægges vægt, om indehaveren af forældremyndigheden uden rimelig grund hindrer gennemførelsen af samvær. Stk. 2. Stk. 1 gælder også, hvis faderen ikke har fået forældremyndigheden under en sag efter § 12. Stk. 3. Aftale efter § 11 eller afgørelse efter § 14 kan ændres af retten under samme betingelser som nævnt i stk. 1. Dødsfald § 14. Har forældrene fælles forældremyndighed, og dør den ene, forbliver forældremyndigheden hos den anden. Bor barnet ved dødsfaldet ikke hos den efterlevende, kan en anden i forbindelse med dødsfaldet anmode om at få tillagt forældremyndigheden. Anmodningen kan kun imødekommes, hvis hensynet til, hvad der er bedst for barnet, taler imod, at forældremyndigheden forbliver hos den efterlevende. Bor barnet ved dødsfaldet hos den efterlevende, og har denne forvoldt den anden forældremyndighedsindehavers død, kan en anden anmode om at få tillagt forældremyndigheden. Anmodningen kan kun imødekommes, hvis det er af afgørende betydning af hensyn til barnet, at forældremyndigheden ikke forbliver hos den efterlevende. Stk. 2. Har en af forældrene forældremyndigheden alene, og dør denne, eller bevirker et dødsfald i øvrigt, at ingen har forældremyndigheden, bestemmes under hensyn til, hvad der er bedst for barnet, hvem der skal have forældremyndigheden. Anmoder den efterlevende af forældrene om forældremyndigheden, imødekommes anmodningen, medmindre hensynet til, hvad der er bedst for barnet, taler imod det. Stk. 3. Har en af forældrene forældremyndigheden alene, og har denne forvoldt den anden af forældrenes død, kan en anden anmode om at få tillagt forældremyndigheden. Anmodningen kan kun imødekommes, hvis det er af afgørende betydning af hensyn til barnet, at forældremyndigheden ikke forbliver hos den efterlevende. Stk. 4. Forældremyndigheden kan tillægges et ægtepar i forening, herunder den efterlevende af forældrene og dennes ægtefælle. Stk. 5. Afgørelser efter stk. 1-4 træffes af statsamtet og kan ikke indbringes for højere administrativ myndighed. Stk. 6. Statsamtets afgørelse kan inden 8 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende, indbringes for retten under en sag mod den, som statsamtet har tillagt forældremyndigheden. § 15. Indehavere af forældremyndigheden kan tilkendegive, hvem der efter deres død bør have tillagt forældremyndigheden. Tilkendegivelsen følges, medmindre hensynet til, hvad der er bedst for barnet, taler derimod. Den efterlevendes fortrinsstilling efter § 14 gælder dog uanset en modsat tilkendegivelse. Kapitel 2 Samvær m.v. § 16. Barnets forbindelse med begge forældre søges bevaret ved, at den, der ikke har barnet boende, har ret til samvær. § 17. Statsamtet træffer efter anmodning afgørelse om omfanget og udøvelsen af samværet og kan fastsætte de nødvendige bestemmelser i forbindelse hermed. Afgørelsen træffes efter, hvad der er bedst for barnet. Stk. 2. Statsamtet kan ændre en aftale eller afgørelse om samvær, hvis ændringen er bedst for barnet, navnlig på grund af forandrede forhold. Stk. 3. Statsamtet kan afslå at fastsætte samvær eller ophæve en aftale eller afgørelse herom, hvis det er påkrævet af hensyn til barnet. Stk. 4. Justitsministeren kan fastsætte regler om overvåget samvær. Anden kontakt § 18. Statsamtet kan i særlige tilfælde træffe bestemmelse om anden kontakt med barnet for den af forældrene, der ikke har barnet boende, i form af telefonsamtaler, brevveksling og lignende. Orientering om barnet § 19. Den af forældrene, som ikke har forældremyndigheden, har ret til efter anmodning at få orientering om barnets forhold fra skoler, børneinstitutioner samt social- og sundhedsvæsenet. Myndigheden eller institutionen kan nægte at give oplysninger, hvis det er til skade for barnet. Der må ikke gives fortrolige oplysninger om forældremyndighedsindehaverens forhold. Stk. 2. Statsamtet kan i særlige tilfælde efter anmodning fra indehaveren af forældremyndigheden eller en af de i stk. 1 nævnte institutioner fratage den af forældrene, der ikke har forældremyndigheden, adgangen til at få orientering efter stk. 1. En afgørelse efter 1. pkt. har virkning fra det tidspunkt, hvor institutionen modtager meddelelse om afgørelsen. Kapitel 3 Arbejdsaftaler § 20. Har et barn eller en ung, der er under forældremyndighed, jf. § 1, med tilladelse af forældremyndighedens indehaver på egen hånd påtaget sig tjeneste eller andet personligt arbejde, hvorved denne er blevet i stand til selv at sørge for sit underhold, kan den pågældende, hvis denne er fyldt 15 år, selv ophæve aftalen og påtage sig arbejde af lignende art, medmindre andet bestemmes af forældremyndighedens indehaver. § 21. Aftale om tjeneste eller andet personligt arbejde, som et barn eller en ung på egen hånd har truffet, kan forældremyndighedens indehaver ophæve, såfremt hensynet til barnets eller den unges opdragelse eller velfærd kræver det. Ophævelsen skal dog så vidt muligt ske med passende varsel, og hvor det findes rimeligt, kan der tillægges den anden part en passende erstatning. Kapitel 4 Midlertidige afgørelser Forældremyndighed § 22. Er der anlagt retssag om forældremyndigheden, kan retten efter anmodning ved kendelse bestemme, hvem forældremyndigheden midlertidigt skal tilkomme. Afgørelsen træffes under hensyn til, hvad der er bedst for barnet under sagen. Afgørelsen gælder, indtil der foreligger en dom, der kan fuldbyrdes, og bortfalder, hvis sagen hæves eller afvises. § 23. Har forældrene fælles forældremyndighed, og er der risiko for, at den ene af dem vil bringe barnet ud af landet og derved foregribe en afgørelse om forældremyndigheden, kan justitsministeren eller den, der bemyndiges hertil, midlertidigt tillægge den anden af forældrene forældremyndigheden alene. Dødsfald § 24. Under en sag ved statsamtet om forældremyndighed efter en indehavers død, jf. § 14, kan statsamtet bestemme, hvem forældremyndigheden midlertidigt skal tilkomme. Afgørelsen gælder, indtil der foreligger en afgørelse om forældremyndigheden, der kan fuldbyrdes. Forhindring § 25. Er indehaveren, den ene af to indehavere eller begge indehavere af forældremyndigheden forhindret i at træffe bestemmelse om barnets personlige forhold, kan statsamtet afgøre, hvem forældremyndigheden skal tilkomme, så længe forhindringen varer. Samvær § 26. Under en sag om forældremyndighed eller samvær kan statsamtet efter anmodning træffe afgørelse om midlertidigt samvær. Afgørelsen træffes under hensyn til, hvad der er bedst for barnet under sagen. Ændring § 27. En midlertidig afgørelse efter §§ 22-26 kan ændres, hvis det er bedst for barnet. Er retssag anlagt, træffes afgørelsen om forældremyndighed af retten. Kapitel 5 Børnesagkyndig rådgivning § 28. Statsamtet skal tilbyde forældre og børn børnesagkyndig rådgivning ved uenighed om forældremyndighed og samvær. Formålet er at hjælpe parterne til at løse konflikten under hensyn til, hvad der er bedst for barnet. Stk. 2. Statsamtet kan i andre tilfælde tilbyde børnesagkyndig rådgivning om forældremyndighed og samvær, hvis der skønnes at være et særligt behov herfor. Stk. 3. Statsamtet kan undlade at tilbyde rådgivning efter stk. 1, hvis det i det enkelte tilfælde findes unødvendigt eller uhensigtsmæssigt. Kapitel 6 Sagsbehandling § 29. Er et barn fyldt 12 år, skal der, før der træffes afgørelse i en sag om forældremyndighed eller samvær, finde en samtale sted med barnet herom. Samtalen kan dog undlades, hvis det må antages at være til skade for barnet eller uden nogen betydning for sagen. § 30. Statsamtet skal indhente erklæring fra den af forældrene, der ikke har del i forældremyndigheden, inden der træffes afgørelse efter § 11 eller § 14, stk. 2, medmindre dette kan være til væsentlig skade for barnet eller medføre uforholdsmæssig forsinkelse af sagen. § 31. Justitsministeren kan fastsætte regler om statsamternes og domstolenes behandling af sager efter denne lov, herunder nærmere regler om betingelserne for anmeldelse af aftaler om fælles forældremyndighed. Kapitel 7 Internationale aftaler § 32. Regeringen kan indgå overenskomst med andre stater om forholdet mellem dansk rets og fremmed rets regler om forældremyndighed og samvær. Overenskomsten finder anvendelse her i landet efter bekendtgørelse i Lovtidende. Stk. 2. Justitsministeren kan endvidere fastsætte regler om forholdet mellem danske og andre nordiske landes regler om forældremyndighed og samvær. Kapitel 8 Ikrafttræden m.v. § 33. Loven træder i kraft den 1. januar 1996. § 35, nr. 1 og 2, træder dog i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. Stk. 2. Den 1. januar 1996 ophæves kapitel 2 og § 35, § 36 og § 37 i lov om umyndighed og værgemål, jf. lovbekendtgørelse nr. 443 af 3. oktober 1985. I lovens § 72, stk. 1 og 2, udgår »forældremyndighed og samværsret«. Stk. 3. Er der ikke før den 1. januar 1996 afsagt endelig dom i en sag efter den hidtil gældende bestemmelse i myndighedslovens § 14 eller § 17, anvendes denne lovs § 12 eller § 13. Stk. 4. Bestemmelserne i lovens § 13 og § 17, stk. 2 og 3, anvendes også på aftaler eller afgørelser om forældremyndighed og samvær, der er truffet før den 1. januar 1996. Stk. 5. Bestemmelserne i lovens § 14 anvendes også, hvis dødsfaldet er indtrådt inden lovens ikrafttræden. § 34. I lov om rettens pleje, jf. lovbekendtgørelse nr. 905 af 10. november 1992, som ændret senest ved § 1 i lov nr. 209 af 29. marts 1995, foretages følgende ændring: I § 450 a, 1. pkt. , ændres »myndighedslovens § 26« til: »§ 29 i lov om forældremyndighed og samvær«. § 35. I lov om ægteskabs indgåelse og opløsning, jf. lovbekendtgørelse nr. 148 af 8. marts 1991, som ændret ved § 4 i lov nr. 386 af 20. maj 1992, foretages følgende ændringer: 1. I § 13 indsættes som stk. 4 : »Stk. 4. Justitsministeren kan fastsætte regler om betaling af udgifter til oversættelse af dokumenter, der er nødvendige i forbindelse med prøvelse af ægteskabsbetingelserne. Justitsministeren kan endvidere fastsætte regler om betaling af udgifter ved medvirken af tolk i forbindelse med prøvelse af ægteskabsbetingelserne i tilfælde, hvor ingen af parterne har bopæl her i landet.« 2. I § 20 indsættes som stk. 4 : »Stk. 4. Justitsministeren kan fastsætte regler om betaling af udgifter ved medvirken af tolk under vielsen i tilfælde, hvor ingen af parterne har bopæl her i landet.« 3. I § 46 ændres »myndighedslovens regler« til: »reglerne i lov om forældremyndighed og samvær«. § 36. I lov nr. 372 af 7. juni 1989 om registreret partnerskab, som ændret ved lov nr. 821 af 19. december 1989, foretages følgende ændring: § 4, stk. 2, affattes således: »Stk. 2. § 11, 2. pkt., og § 14, stk. 4, i lov om forældremyndighed og samvær finder ikke anvendelse på det registrerede partnerskab.« § 37. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan dog med undtagelse af § 34 ved kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger. Givet på Christiansborg Slot, den 14. juni 1995 Under Vor Kongelige Hånd og Segl MARGRETHE R. |
|
|
|
|
|
|
| Start| Forum| Navneliste| Regler / lov| Indkøbsliste| Downloads| Links| Spil| Kontakt| |